ImageDescription

Terapeutisk mødregruppe

Har du fået barn indenfor det sidste års tid, og er du løbet ind i en fødselsdepression? Så kom og vær sammen med andre i samme situation. Her får du en professionel psykoterapeut samt andre kvinder i samme situation at dele oplevelserne med. Vi starter eftermiddagen med en blid afspænding og vejrtrækningsøvelse hvorefter tiden er gruppens. Få støtte og input til alle de nye oplevelser som amning, grødspisning, mor-rollen, parforholdet, barnets soverytmer, og senere i forløbet institutionsstart for dit barn og jobstart for dig. Vi er med dig hele vejen. Mød op og få en tiltrængt pause fra hverdagen.

Mange nybagte mødre slås med følelser af angst, mindreværd og uforklarlig nedtrykthed.
Nogle får fysiske symptomer som f.eks:
- hjertebanken
- angst
- søvnbesvær
- appetitløshed
- trøstespisning m.m.

Andre reagerer med nye store følelsesudsving, som
- overdreven bekymring for barnet
- vrede overfor barnet
- afvisning
- uforklarlige grådanfald
- lavere tolerancetærskel

Det kan være meget svært at finde sig selv i denne nye rolle som forælder. Der er ikke noget, der er blevet, som du havde forventet. Dette dilemma kan jeg hjælpe dig med at håndtere og forstå.

Kom og vær med i gruppen for fødselsdepressive kvinder i 2 timer hver uge. Gruppen mødes over 4 tirsdage pr. måned, 2 timer pr. gang, fra klokken 18 til 20. Gruppen fortsætter så længe der er behov.
Starttidspunkt: tirsdag d. 2.8., kl. 17,00.
Det koster 1.000 kr pr. måned at være med. Vi finder sammen ud af, hvornår du skal starte eller slutte i gruppen.
Du kan også vælge at gå i individuel terapi først, i stedet for eller undervejs i forløbet. Du skal til forsamtale for at komme i betragtning til gruppen, og der finder vi sammen ud af, hvad der vil være bedst for dig lige nu.

Charlie

Charlie Bashary


Jeg arbejder organisk, indlevende, støttende og tryghedsskabende for at give dig et optimalt udbytte i gruppen. Jeg har den 4-årige psykoterapeutuddannelse fra GAIA-Instituttet som forsker i og behandler fødselsdepressioner og derudover har jeg 18 års erfaring på daginstitutionsområdet.
Læs eventuelt mere om problematikken i bogen :" Et hav af følelser" som jeg er medforfatter til.
Eller check mere på www.gaia-instituttet.dk under fanen Webshop.
Du kan også læse mere om mig og mit virke på www.min-terapi.dk
Du skal vide at jeg selv har 2 børn og en efterfødselsreaktion med i bagagen.
Mange varme hilsner fra Charlotte Iversholt Bashary.