Andres historier

Her er en kort omtale af de forskellige beretninger. Klik på menuen til venstre og læs hele beretningen.

Dorthes oplæg til foredrag lørdag d. 12.5.2012. Læs mere her.
"Er det ikke skønt at være på barsel?” Hvordan svarer man "nej - jeg er ensom, har det fysisk og psykisk skidt, og føler mig frihedsberøvet?"
Det får man ikke svaret, for tænk, hvis folk (og ens familie og venner ikke mindst) skulle misforstå det som, at man ikke elskede sin lille nye baby? Tænk, hvis det at sige tankerne højt for andre ville få dem til at tro, at jeg egentlig helst havde været Amalie foruden? Hvordan kan man i det hele taget ønske sig alle mulige andre steder hen, når man er så velsignet at have fået endnu et sundt og velskabt barn - denne gang i et nyt forhold med en skøn kæreste????
Jeg fik Amalie 3 måneder efter en fyring, førte sag mod min tidligere arbejdsgiver, var økonomisk trængt og afhængig af min kærestes penge, selv om vi indtil da have haft separat økonomi. Jeg havde stået på hovedet i min graviditet for at mine 2 ældste børn fra et tidligere forhold skulle føle sig elskede og ikke sat til side. Og så var jeg i det hele taget sikker på, at som garvet 3. gangsmor, skulle jeg nok vise dem allesammen!

Susannes beretning: Terapi med et umiddelbart resultat læs mere her.
Jeg runder snart de 30 og har to børn. Efter min søns fødsel for 4 år siden fik jeg en efterfødselsreaktion, som kom til udtryk gennem panikangst. Jeg fik hurtigt kontaktet en terapeut gennem GAIA-Instituttet. Rask blev jeg efter ca. et halvt år, men der var forsat ting, jeg skulle arbejde med. Da vi efter 3 år begyndte at babyplanne igen, fik jeg en session af forebyggende årsager. Tanken om at få endnu en efterfødselsreaktion kunne næsten i sig selv give mig panikangst. Jeg blev ved denne session mindet om de redskaber, jeg tidligere havde fået, og hvordan de kunne bruges i en evt. ny situation. Da jeg blev mor anden gang for et halvt år siden, oplevede jeg, at angsten kom snigende igen, og jeg måtte igen have et par sessioner med forebyggende hjælp af min terapeut. Gennem terapi og forebyggende terapi har jeg fået redskaber til at tackle panikangsten, og jeg har samtidig lært mig selv at kende fra helt andre sider.

Sofies mor: Et ønsket barn - en uventet reaktion læs mere her.
Sofies mor har allerede problemer i graviditeten med smerter i ryg og bækken. Hun bliver sygemeldt. Hendes barn får kolik. Hun får selv humørsvingninger, men afviser, at der er noget galt. Hun får fysiske symptomer. Endelig beslutter hun sig til at søge hjælp, men der er lang ventetid de fleste steder.
Hun gør sig også overvejelser om at starte på medicin.

Marias beretning: Mig og Emilie læs mere her.
Maria får det dårligt allerede i graviditeten. Hun skammer sig over ikke at være lykkelig gravid. Fødslen foregår i vand. Der er krise lige efter p.gr.a bristet navlestreng.
Barnet udvikler kolik. Emilies mor, Maria græder ligeså meget som Emilie. Hun bliver bange, og følelserne buldrer rundt. Selvom Emilies kolik går over, fortsætter nedturen for Maria.

Rikkes beretning: Mit eget private Helvede læs mere her.
Rikkes graviditet er præget af parforholds-problemer. Hun får kejsersnit. Rikke føler sig meget usikker i forhold til at passe sin datter. Hun er bange og nervøs hele tiden. Bange for at datteren dør, mens hun sover. Hun ønsker sig tilbage til sit tidligere liv.
Der kommer mange skænderier i parforholdet.

Dorthes beretning: Da lykken gik i sort læs mere her.
Nicoline bliver født med kop, og fødslen er traumatisk. Dorthe føler sig mislykket som mor. Hun er konstant træt, men formår at "tage sig sammen". Hun er bange for, at andre skal opdage, hvor dårligt hun har det og få hende tvangsindlagt. Hun er bange for, at hendes barn vil blive taget fra hende.
Hun vil ikke have hjælp.
Dorthe har en drøm om at få barn nr. 2 kort tid efter første barn. Bare tanken herom får angsten til at vende tilbage. Hun kan ikke klare sit daglige liv, og endelig beslutter hun sig til at få noget hjælp.

Dorthes beretning: En svær tid for hele familien læs mere her.
Problemerne starter allerede i graviditeten. Daniel er Dorthes andet barn. Efter ca. en måned begynder Dorthe at blive ulykkelig. Hun synes, at Daniel græder hele tiden. Amningen bliver et mareridt. Hun synes slet ikke, at hun har forstand på børn.
Dorthe bliver rådet til at holde op med at amme. Hu får dårlig samvittighed over ikek at have nok overskud til sin store datter. Dorthe får hjælp af en psykolog, og hun bliver efterhånden mere og mere stabil. Hun begynder at få overskud til at kunne mærke, hvor meget hun holder af sine børn.

Fælles for disse beretninger er, at graviditeten, fødslen og perioden efter fødslen ikke udvikler sig, som kvinderne havde forventet. Især når børnene græder i lange perioder bliver både den nybagte mor og forholdet til partneren belastet.
Et godt råd er: søg hjælp i tide!
En god information: Du er ikke alene om at synes, at både graviditet, fødsel, barsel og tilknytningen til barnet kan være noget helt andet, end du har gjort dig forestillinger om.
Endelig: som du kan læse af beretningerne, bliver vi så meget klogere på os selv og på livet - selvom det gør ondt og er besværligt at skulle denne læreproces.